Blade af sareptasennep: næring, evidensens grænser og forholdsregler

Hvilken sennep er der tale om?

Planten er Brassica juncea, kaldet sareptasennep eller brun sennep, fra korsblomstfamilien. Det videnskabelige navn adskiller den fra andre sennepsarter. Ordet sennep alene fortæller ikke, hvilken art eller plantedel der er anvendt, og en færdig sennepssauce er ikke det samme som bladgrøntsagen. [1] [2]

Emnet er blade dyrket til fødevarer, herunder sorter med brede, krusede eller rødlige blade. Unge blade kan spises rå efter rengøring. Større blade egner sig til tilberedning, som gør dem blødere og mildere. Sennepssauce fremstilles normalt af frø og andre ingredienser; olie og ekstrakter har en anden sammensætning og koncentration. En skefuld sauce svarer ikke til en portion bladgrønt, og æterisk olie erstatter ikke bladene i en opskrift. [1] [19]

Hvad bidrager de med i måltidet?

Som et konkret eksempel angiver University of Rochester for én kop hakkede blade, kogt og afdryppet uden salt cirka 2,8 g fibre, 35 mg C-vitamin, 419 mikrogram K-vitamin og 104 mg calcium. Det er omtrentlige værdier for netop denne tilberedning og portion, ikke for enhver sort eller en kop rå blade. Tilberedning, sammentrækning, vandindhold og hvor tæt koppen fyldes påvirker sammenligningen. [5]

Fibre understøtter tarmfunktionen som del af en tilstrækkelig og varieret kost. Blade sammen med linser eller korn gør måltidet mere varieret end stivelsesholdige fødevarer alene. C-vitamin indgår i dannelsen af kollagen og hjælper optagelsen af jern fra planter. Det er konkrete ernæringsfordele, men bladene bliver ikke en selvstændig behandling mod blodmangel, blot fordi de indeholder noget jern. [6] [7]

Bladene indeholder carotenoider, blandt andet betacaroten, som kroppen kan omdanne til A-vitamin, der er nødvendigt for normalt syn og immunfunktion. K-vitamin indgår i proteiner knyttet til blodets størkning og knoglevæv. Næringsstofferne understøtter normale funktioner; de beviser ikke, at et fad sennepsblade behandler synsproblemer eller knogleskørhed eller «styrker immunforsvaret» mod en bestemt sygdom. Lidt olie kan indgå i retten, men store fedtmængder er ikke nødvendige. [5] [8] [9]

Skarpe stoffer er ikke et behandlingsbevis

Korsblomstrede grøntsager indeholder glucosinolater. Deres nedbrydningsprodukter påvirkes af plantens enzymer, tilberedningen og fordøjelsen. Nogle bidrager til den skarpe smag, og isothiocyanater undersøges for virkninger på celler. Aktivitet i laboratoriet viser dog ikke alene, hvad der sker, når mennesker spiser kogte blade, og dokumenterer ikke forebyggelse eller behandling af kræft. Varme ændrer enzymer og visse næringsstoffer: råt er ikke altid bedst, og kogt har ikke mistet al værdi. [10]

Forsøg med fraktioner udvundet af sennepsblade fandt ændringer i oxidationsmarkører og blodsukker hos rotter med eksperimentelt fremkaldt diabetes. Det forklarer forskningsinteressen, men et ekstrakt adskilt med opløsningsmidler og et sygt forsøgsdyr svarer ikke til et menneskes måltid. Dyredoser skal ikke omregnes til skefulde til hjemmebrug. [11]

Påstande og hvad evidensen viser

«Afkog af bladene er en dokumenteret diabetesbehandling og erstatter medicin»

Vurdering: Der findes et foreløbigt signal hos mennesker, men påstanden er ikke dokumenteret. Universitetstidsskriftet UERM offentliggjorde et randomiseret studie, beskrevet som dobbeltblindet, med 24 filippinske voksne med type 2-diabetes. De fortsatte med metformin og fik afkog eller placebo i otte uger. Den angivne koncentration var 2 g tørrede blade pr. 250 ml, to gange dagligt. Det er forsøgsoplysninger, ikke en anbefalet behandlingsopskrift. [12]

To personer udgik fra hver gruppe, så der var ti i hver ved den sidste måling. Gennemsnitligt fasteblodsukker var 6,10 mod 8,69 mmol/l til fordel for afkoget. Deltagerantallet var dog lille, grupperne adskilte sig i alder og rygning, og langtidseffekt på HbA1c eller diabeteskomplikationer blev ikke undersøgt. Resultatet fortjener mere forskning, men begrunder ikke at erstatte behandling eller forvente samme effekt af en portion blade. Det dokumenterer heller ikke sikkerhed med alle diabetesmidler eller ledsagende sygdomme. [12]

«Planten fjerner metaller fra jorden og renser derfor kroppen»

Vurdering: Her forveksles planteanvendelse med behandling af mennesker. I et hydroponisk forsøg ophobede sennepsplanter bly i vævet, når de blev udsat for bly og EDTA. Studiet undersøgte ikke fjernelse af bly fra mennesker. Evnen til at optage metaller kan gøre afgrøder fra forurenet jord uegnede som mad, ikke give dem «detox»-egenskaber. Vælg afgrøder dyrket til fødevarer, og spis ikke planter brugt til jordrensning eller hentet fra ukendte industriområder. [15]

«Warfarin betyder, at sennepsblade skal udelukkes helt»

Vurdering: Total udelukkelse er ikke hovedreglen; stabilt indtag og samråd med behandlingsstedet er vigtigst. University of Iowa nævner sennepsblade blandt K-vitaminrige fødevarer og fraråder store, pludselige kostændringer. Mere K-vitamin kan sænke INR og mindske warfarins virkning; mindre kan hæve INR og blødningsrisikoen. Forsøg ikke at kompensere ved selv at ændre medicindosis. [13]

Et prospektivt koststudie over fem uger, fuldført af 43 warfarinbrugere, fandt en sammenhæng mellem ændret K-vitaminindtag og ændret INR. Det var en observationsundersøgelse af den samlede kost, ikke et forsøg, der fastlagde en universel sikker portion sennepsblade. Rådene gælder warfarin og må ikke automatisk overføres til alle lægemidler kaldet «blodfortyndende». [14]

Allergi og tilstande, der kræver opmærksomhed

Sennep er et fødevareallergen, og små mængder kan udløse en reaktion hos en allergisk person. Meget af viden om sennepsallergi vedrører frø og krydderier; det viser ikke, at bladene er et sikkert alternativ for samme person. Ved diagnosticeret allergi bør man ikke prøve bladene hjemme i tro på, at en anden plantedel eller kogning fjerner risikoen. Tal med en allergispecialist og kontroller ingredienser i blandinger og saucer. [16]

Hvis store portioner giver mavegener, kan mindre mængder til måltidet og kogte blade i stedet for skarpe rå blade være lettere at tolerere. Det er en tilpasning til madens tolerance, ikke behandling af tarmsygdom. Ved ordineret kost for calciumoxalatsten skal portionen og hele kosten vurderes. Iowa placerer sennepsblade i kategorien moderat oxalatindhold, hvilket ikke betyder et forbud for alle med nyresygdom eller enhver type nyresten. [19] [17]

Bekymringen for skjoldbruskkirtlen gælder især meget store mængder korsblomstrede grøntsager sammen med jodmangel og begrunder ikke forbud mod sædvanlige portioner. Studier af andre korsblomstrede planter fastlægger ikke en sikker mængde af disse blade for enhver patient. Ved stofskiftesygdom eller særlig diæt bør store daglige indtag og koncentrerede produkter drøftes med behandleren. Start ikke jodtilskud alene på grund af grøntsagsindtag. [10]

Graviditet, amning og børn: mad er ikke behandlingsafkog

Blade tilberedt som fødevarer adskiller sig fra dagligt afkog eller koncentreret pulver. Diabetesforsøget udelukkede gravide og ammende og undersøgte ikke børn. Det giver derfor ikke sikkerhedsbevis eller behandlingsdoser for disse grupper. At enkelte blodprøver ikke ændrede sig tydeligt, viser heller ikke, at alle ekstrakter er sikre. Brug ikke produkterne på egen hånd til at sænke blodsukker under graviditet eller amning. [12]

Ved almindelige måltider er kvalitet, rengøring og opbevaring stadig vigtige. Til et barn, der spiser fast føde, vælges blød konsistens og stykker, der passer til barnets færdigheder. Skarpe blade eller afkog skal ikke erstatte et varieret måltid. Ved kendt allergi afgøres sikkerheden af allergivurderingen, ikke af små mængder eller tilberedning. [19] [16]

Valg, tilberedning og opbevaring

Vælg faste blade uden slim eller gulfarvning fra en pålidelig fødevarekilde. Unge blade egner sig til salat, større og seje blade til varme retter. At fjerne hårde stilke forbedrer konsistensen, men er ikke dokumenteret «afgiftning». Skil bladene, skyl grundigt med vand for at fjerne jord, og tør før brug. Vask gør ikke en afgrøde dyrket til at opsamle forurening til sikker mad. [18] [19] [15]

Bladene kan sauteres kort, koges med bælgfrugter eller kommes i suppe, med salt og fedt tilpasset retten. En madportion er ikke en lægemiddeldosis: begynd med en mængde, der passer til appetit og tolerance, og hold det aftalte mønster ved warfarin. Syltede eller konserverede produkter med tilsat salt svarer ikke til de usaltede kogte blade i næringstabellen. [19] [13] [5]

Opbevar friske blade i en pose i køleskabets grøntsagsskuffe og brug dem helst inden tre–fem dage afhængigt af deres tilstand. Tilberedte blade skal opbevares på køl og bruges inden fire dage ifølge Colorado State University. Unormal lugt eller slimet overflade er grund til at kassere maden, ikke til at koge længere for at skjule det. [18] [19]

Afslutning

Sennepsblade har en plads i kosten på grund af smag, fibre, vitaminer og mange anvendelser. Den praktiske fordel er gode fødevarer, tilberedt efter måltid og tolerance, med stabilt indtag ved warfarin og respekt for allergi. Evidensen for diabetesafkog er foreløbig og begrænset; metaloptag fra jord bliver ikke til behandling af forgiftning. Grøntsagen behøver ikke disse løfter for at gøre nytte.