Videnskabelige gennemgange af studier, dokumentation og begrænsninger om planter og fødevarer.
5 resultater
En kritisk narrativ oversigt fra forskere i Malaysia, Australien og Taiwan, publiceret 21. oktober 2026, vurderer hvordan ingefærs botaniske identitet, dyrkning, tørring, ekstraktion og biotilgængelighed påvirker antimikrobielle laboratoriefund. Positive in-vitro-resultater er ikke dokumentation for behandling af menneskelige infektioner.
Et iransk markforsøg offentliggjort 17. oktober 2026 sammenlignede tre økotyper af Satureja hortensis under fem gødningsregimer. Husdyrgødning gav større bladbiomasse i Shiraz, mens høj NPK-dosis var forbundet med større procentdel æterisk olie. Det er agronomi fra ét sted og én sæson, ikke dokumentation for medicinsk virkning.
På Chiang Mai University i Thailand blev et randomiseret, dobbeltblindet klinisk forsøg offentliggjort den 21. oktober 2026 med mundskyl indeholdende 0,12 % bladekstrakt af Centella asiatica efter operation for en retineret nedre visdomstand. Hos 36 deltagere blev heling, smerte og hævelse ikke signifikant bedre end med placebo.
Et egyptisk-portugisisk forskerhold testede ekstrakter af koriander, selleri og persille mod 20 multiresistente uropatogene E. coli-isolater. Koriander viste den stærkeste hæmning i laboratoriet, men kemisk fremstillede ekstrakter blev testet uden for menneskekroppen, og studiet viser ikke, at det at spise urterne behandler urinvejsinfektion.
På University of the Free State i Bloemfontein, Sydafrika, blev der den 22. oktober 2026 publiceret et in-vitro-studie af to kommercielle Sela-teer sammen med lisinopril, aliskiren og acarbose. Hæmningen af visse enzymer steg i laboratoriet, men ingen patienter, blodtryks- eller glukoseudfald blev undersøgt, så studiet dokumenterer ikke klinisk fordel, skade eller sikkerhed ved kombinationen.
