Udforsk

Amarantkorn: næring, tilberedning og dokumentation

En skål med små cremefarvede amarantfrø og en træske, med en skål kogte korn bagved på en lys overflade.

Indledning

De små amarantfrø får ved kogning en konsistens, der passer til grød og suppe. Denne guide handler om fødevarekorn fra Amaranthus hypochondriacus og skelner mellem generelle næringsdata om amarant og forskning i arten. Det hjælper med produktvalg og spørgsmål om gluten uden at gøre mad til behandling.

På denne side

Hvilken amarant er der tale om?

Amaranthus hypochondriacus er en af de arter, der dyrkes for spiselige frø. Planten har brede blade og bruges som korn, men tilhører ikke græsfamilien; derfor betegnes den som et pseudokorn. Andre spiselige arter omfatter A. cruentus, så fællesnavnet identificerer ikke ukendte frø. Her omtales modne korn til fødevarebrug samt mel og puffede korn, ikke blade eller frøolie. [1]

Hvad bidrager kornene med?

Amarant er en stivelsesholdig fødevare, der tilfører planteprotein, fibre og mineraler. Proteinet indeholder lysin, en essentiel aminosyre, som udgør en mindre andel i mange almindelige kornarter. Det bidrager til variation, men én ingrediens udgør ikke en fuldgyldig kost. [1]

En tabel fra University of Arizona angiver cirka 125 kilokalorier, 4,7 gram protein og 2,6 gram fibre per halv amerikansk cup (cirka 120 ml) kogt amarant. Det er generelle data om kogt amarant, ikke analyser af hver sort af denne art. Vand og opskrift ændrer næringsindholdet per portion. Samme vægt tørre og kogte korn kan ikke sammenlignes uden at tage højde for vandet. [2]

Kogning og opbevaring

Skyl kornene i en fin si, og kog dem i vand, til de er møre. Til grød foreslår en universitetsvejledning cirka tre dele vand til én del korn, målt efter volumen, og 20–30 minutters svag kogning. Følg produktets anvisninger, og tilpas vandet til den ønskede konsistens. Server med frugt og yoghurt, eller brug dem i en grøntsagssuppe. Spiseklare puffede korn kan drysses over mad; mel bruges i kogte eller bagte retter. Det giver ikke alene samme elasticitet som hvededej. [2] [3]

En halv cup kogt amarant er et eksempel på en portion i et måltid, ikke en behandlingsdosis. Opbevar tørre korn køligt og tørt i en lukket fødevarebeholder. Køling eller frysning af mel hjælper med at begrænse harskning. Sæt kogte rester i køleskabet inden for to timer, i lave beholdere med låg, og brug dem inden for få dage. Holdbarheden af tørre korn gælder ikke grød. [3] [2]

Påstande og evidens

»Amarant er naturligt glutenfri, så alle produkter passer til cøliaki.« Vurdering: Produktet skal stadig kontrolleres. En originalundersøgelse analyserede 37 fødevarer med amarant, quinoa eller chia; ni prøver overskred undersøgelsens glutengrænse. Det viser, at krydskontaminering kan forekomme, ikke en generel andel for alle amarantprodukter eller nutidens markeder. Ved cøliaki bør glutenfri mærkning, ingredienser og håndtering kontrolleres. Undgå løsvægt, hvis det ikke kan bekræftes, at kornene er holdt adskilt. [6]

»Pufning forbedrer altid proteinfordøjelsen.« Vurdering: Laboratorieresultaterne er ikke ensartede. Et studie af to arter, herunder A. hypochondriacus, fandt lavere proteinfordøjelighed in vitro efter ristning og pufning end i rå korn. En anden undersøgelse af denne art fra fem lokaliteter fandt forbedring efter forarbejdning, især spiring. Prøver og metoder er forskellige. Det er ikke forsøg med optagelse hos mennesker og begrunder hverken at spise rå korn eller at kopiere en eksperimentel spiringsmetode hjemme. [4] [5]

Allergi og grænser for brug

Glutenfri betyder ikke allergifri. En sygehistorie beskrev en alvorlig reaktion på mel identificeret som A. paniculatus. Den vurderer ikke risikoen ved arten i denne guide og viser ikke, at alle er allergiske. Prøv ikke et amarantprodukt igen efter en reaktion uden en specialistvurdering. Åndedrætsbesvær eller hævelse i halsen efter mad er en akut situation. [7]

Kogt amarant er stadig en del af måltidet; kulhydraterne tæller med i en medicinsk tilpasset kostplan. Kilderne fastlægger ingen dosis til behandling af diabetes eller blodmangel og dokumenterer ikke sikkerheden af koncentrerede tilskud under graviditet eller sammen med medicin. [2] [4] [5]

Et nyttigt valg

Vælg tydeligt identificerede fødevarekorn, kog dem til en konsistens, du kan lide, og opbevar dem efter, om de er tørre eller kogte. Den praktiske værdi er variation i stivelseskilder, protein og fibre. Cøliaki eller tidligere allergi kræver en særskilt kontrol af produktet.

Vigtig bemærkning

Brug identificerede korn beregnet til fødevarer, ikke frø til prydplanter eller såning, og erstat dem ikke med blade. Naturligt glutenfrie korn garanterer ikke, at alle produkter er fri for glutenforurening. Undgå et produkt, der tidligere har udløst en allergisk reaktion; gluten og fødevareallergi er forskellige spørgsmål. Laboratoriefund om fordøjelighed dokumenterer ikke sygdomsbehandling og gælder ikke automatisk olie eller kosttilskud.

Artiklen er oplysende og erstatter ikke rådgivning fra kvalificeret sundhedspersonale.

Kilder og referencer

  1. Amaranth — Alternative Field Crops Manual · Læs kilden — University of Wisconsin–Madison and University of Minnesota
  2. Ancient Rediscovering Food: Grain Amaranth · Læs kilden — University of Arizona Cooperative Extension
  3. Cooking with Amaranth · Læs kilden — Utah State University Extension
  4. Effect of heat processing on selected grain amaranth physicochemical properties · Læs kilden — Food Science & Nutrition
  5. Effects of Germination and Popping on the Anti-Nutritional Compounds and the Digestibility of Amaranthus hypochondriacus Seeds · Læs kilden — Foods
  6. Determinación del contenido de gliadinas en alimentos elaborados con amaranto, quínoa y/o chía · Læs kilden — Revista Chilena de Nutrición
  7. First case report of anaphylaxis caused by Rajgira seed flour (Amaranthus paniculatus) from India: a clinico-immunologic evaluation · Læs kilden — Asian Pacific Journal of Allergy and Immunology